I dag ejer størstedelen af alle danskere en computer. Det er herfra, at du kan tjekke dine mails, betale regninger, arbejde, studere og meget andet. Mange mennesker vælger at investere i en bærbar computer. Det skyldes, at den er nem at have med på farten. Derfor kan du let medbringe din bærbare computer til forretningsmøder, rejser og så videre.
Hvis du ikke allerede har en bærbar computer, er der altså flere gode grunde til at købe en. Men inden da skal du naturligvis vide, hvad du skal kigge efter. Det er nemlig forskelligt fra person til person, hvad der udgør en god bærbar computer.
Hvad skal du bruge computeren til?
Inden du køber en bærbar computer, bør du først være afklaret med, hvad du egentlig vil bruge computeren til. Helt overordnet kan du skelne mellem tre forskellige kategorier:
- Let brug
- Almindelig brug
- Krævende brug
Let brug er, hvis du sjældent skal bruge din bærbare. Du skal måske tjekke lidt mails i ny og næ, surfe på internet og videre.
Almindelig brug er derimod, hvis du også skal bruge din computer til streaming, anvende Office-pakke eller lignende store skrivebordspakker. Det vil for de fleste være en arbejds- eller studiecomputer.
Krævende brug er, hvis du gerne vil anvende computeren til flere tunge programmer. Det kan for eksempel være videoproduktion, fotoredigering, gaming og lignende.
Hvad du skal bruge computeren til, er vigtigt i forhold til, hvilken hardware computeren skal have.
Hvilken skærmstørrelse har du brug for?
Når du skal vælge den rette bærbare, bør du også overveje, hvilken skærmstørrelse du gerne vil have. Desto mindre skærmen er, desto nemmere er computeren at have med på farten. Desto større skærmen, desto bedre brugeroplevelse får du oftest i forhold til gaming, videoer og lignende. Derfor er det også en afvejning, som du selv må foretage.
Når skærmstørrelsen er mellem 13,3” og 14”, kaldes computeren for en letvægtsmodel. Den vil ofte have et meget tyndt design og en lang batteritid.
Er skærmstørrelsen derimod 15,6”, vil du både få en bedre brugeroplevelse, ligesom du også vil få et tastetur i fuld størrelse.
Hvis du finder en bærbar computer på omkring de 17,3”, vil den være bedst til at arbejde eller game på. Særligt, hvis dit arbejde kræver avancerede programmer. Til gengæld er den bærbare sværere at have på skødet og med på farten.