Hvis du er selvstændig og har dit eget firma, skal du også have din egen hjemmeside. Det er næsten umuligt at drive nogen som helst form for forretning uden, men for nogle kan det være overvældende eller ligefrem besværligt at få en god én stablet på benene.
I den her artikel får du 4 grunde til, hvorfor du skal investere i en ordentlig hjemmeside. Læs med og bliv klogere, så du kommer godt i gang.
En god hjemmeside øger din troværdighed
Vi lever i den digitale tidsalder, og vi er som helhed efterhånden så vant til et godt webdesign, at mange hurtigt klikker ud af en dårligt lavet hjemmeside.
Når din hjemmeside har god grafik og er nem og brugervenlig at finde rundt på, vil de besøgende ikke bare være mere trygge, men du opbygger en hurtig troværdighed. Din side ser ikke billig eller rodet ud, og dét betyder, at der er blevet brugt energi på den.
Du skal se din hjemmeside som førstehåndsindtrykket: Du ville ikke præsentere dig selv dårligt, og din hjemmeside er en forlængelse af din virksomhed.
Du fremstår mere seriøs
En god hjemmeside viser desuden, at du faktisk tager din virksomhed seriøst. Hvis den ligner noget, der bare er smækket sammen hurtigt og uden omtanke, kan det give de besøgende et negativt indtryk. Du kommer til at fremstå som en amatør, og i værste tilfælde vil folk tro, du er en svindlerside.
Med et godt, stilrent design, der fanger din virksomheds essens, præsenterer du dig omgående som en troværdig og seriøs forretning. Du vil blive taget seriøst fra første klik, og folk vil være mere tilbøjelige til at kontakte dig med henblik på ydelser eller købe fra dig.
Som inspiration kan du finde sider fra etablerede firmaer i samme branche som dig: Hvad får dem til at se seriøse ud? Hvad kan du selv godt lide ved dem? Etabler lignende ting på din egen side – uden at kopiere helt, selvfølgelig!
Uden SEO bliver du ikke opdaget på søgemaskiner
SEO står for Search Engine Optimizing, og det er dét, der sørger for, at du bliver opdaget på de forskellige søgemaskiner. Sagt på en anden måde er det altså det ekstra lag på nettet, der sørger for at fange folk, når de taster nøgleord forbundet med din virksomhed ind i søgefeltet.
Det er virkelig værd at sætte sig ind i SEO, hvis du selv står for din hjemmeside. Ellers vil du kun dukke op, når nogen søger meget specifikt på dig.
Hvis du ikke forstår SEO, er det en god idé at hyre nogen til at gøre det for dig, eller tage et kursus, så du kan blive klogere. Det er en mulighed for udvikling, som du ikke har råd til at passere.
Invester i webdesign og SEO, hvis det ikke er din spidskompetence
Er du ikke god til hverken webdesign eller SEO, eller føler du, du er helt på bar bund, er det her et område, der er værd at investere i. Webdesign og SEO er lige så vigtige ting som det, dit firma laver, og uden dét vil du hurtigt gå konkurs.
Du kan enten hyre nogen til at lave en hjemmeside til dig helt fra bunden, eller du kan ansætte en freelance partner, der bygger den op, som du har brug for. Der findes mange websiteudbydere, som tilbyder deres eget personale som hjælp mod betaling, og du skal bare finde ud af, hvad er det bedste for dig.
Brug penge, hvor det er nødvendigt, og godt webdesign og SEO er noget af, hvis ikke dét, vigtigste!