Du skal have en aktuel hændelses-og responsplan, der er klar til brug, hvis din organisation oplever et databrud.
Når det kommer til at lave en hændelses- og responsplan, kan det blive lidt komplekst. Vi guider dig igennem det grundlæggende i hændelses- og responsplanen, hvordan du bedst udvikler og implementerer planen, og hvad der skal inkluderes i planen.
Hvorfor skal man have en hændelses- og responsplan?
Desværre vil næsten enhver organisation opleve systemangreb, hvor nogle af disse angreb bryder organisationens sikkerhed. Hvis du oplever et databrud, kan det resultere i bøder, tab af data, ødelagte systemer, tab af kunder mm.
En veludført hændelses- og responsplan kan minimere konsekvenserne, reducere bøder, mindske negativ omtale og hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage til normal drift.
Men hvis der ikke er nogen plan at følge, vil medarbejderne forsøge at finde ud af, hvad de skal gøre, og det er her, der kan opstå store fejl. Måske kommer de til at kompromittere systemer yderligere eller måske reagerer de slet ikke.
Sådan udvikler og implementerer du en hændelses- og responsplan
Udvikling og implementering af en hændelses- og responsplan vil hjælpe din virksomhed med at håndtere et databrud hurtigt og effektivt og samtidig minimere skaderne.
Identificer og prioriter aktiver
Start med at identificere og dokumentere, hvor din organisation opbevarer sine vigtige data. Du skal vurdere, hvad der vil blive påvirket, hvis data bliver stjålet eller beskadiget.
Efter at have identificeret kritiske aktiver, skal du prioritere dem efter vigtighed og risikofaktor. Dette vil hjælpe med at skabe et budget og vise beslutningstagere, hvad der skal beskyttes, og hvorfor det er vigtigt at gøre det.
Identificer potentielle risici
Bestem hvilke risici og angreb, der er de største aktuelle trusler mod dine systemer. For organisationer, der behandler data online, kan forkert kodning være deres største sikkerhedsrisiko.
For en organisation, der tilbyder wi-fi til deres kunder, kan deres største risiko være internetadgang. Andre organisationer kan lægge et højere fokus på at sikre fysisk sikkerhed, mens andre kan fokusere på at sikre deres fjernadgangsapplikationer.
Etabler procedurer
Hvis du ikke har etablerede procedurer at følge, kan en medarbejder begå alvorlige sikkerhedsfejl, der kan skade din organisation. Dine politikker og procedurer for databrud bør omfatte:
– En basislinje for normal aktivitet for at hjælpe med at identificere brud
– Identificering og begrænsning af brud
– Registrering af oplysninger om bruddet
– Underretnings- og kommunikationsplan
– Forsvarstilgang
– Uddannelse af medarbejdere
Over tid skal du muligvis justere dine politikker i henhold til din organisations behov. Nogle organisationer kan have brug for en mere robust notifikations- og kommunikationsplan, mens andre måske har brug for hjælp fra eksterne ressourcer. Alle organisationer skal dog fokusere på medarbejderuddannelse.
Lav et responsteam
Du skal organisere et hændelses- og responsteam, der koordinerer din organisations handlinger efter at have opdaget et databrud.
Nogle af de nødvendige teamroller er:
– Team leder
– Ledende efterforsker
– Kommunikationsleder
– IT-direktør
– PR-ansvarlig
– Juridiske repræsentant
– Eksperter i brudbekæmpelse
Sørg for, at dit responsteam dækker alle aspekter af din organisation, og at de forstår deres særlige roller i planen.
Uddan dit personale
Bare det at have en hændelses- og responsplan er ikke nok. Medarbejderne skal være ordentligt uddannet i din hændelses- og responsplan og vide, hvad de forventes at gøre efter et databrud.
Medarbejdere skal også forstå deres rolle i at opretholde virksomhedens sikkerhed. For at hjælpe dem bør medarbejderne vide, hvordan de identificerer cyberangreb såsom phishing-angreb. Dette gøres bedst med phishing-simulationer og awareness-træning.
Efter at have trænet dine medarbejdere, kan du identificere og adressere svagheder i hændelses- og responsplanen.