Windows Vista kan ikke åbne hjælpefiler af typen *.hlp  – men du kan hente en gratis programtilføjelse hos Microsoft.

Ældre programmer har ofte hjælpefiler af typen *.hlp, og for at kunne åbne og læse disse hjælpefiler i Windows Vista, skal du have programmet Winhlp32.exe installeret.

I modsætning til tidligere Windows versioner, medfølger Winhlp32.exe ikke som standard i Windows Vista – du skal selv hente programtilføjelsen hos Microsoft.

Winhlp32.exe er gratis, men du skal dog lige foretage en automatisk validering af din Vista, før du kan downloade og installere programtilføjelsen.

Direkte link til Winhlp32.exe hos Microsoft. (dansk version – men virker også på en engelsk Vista)

Når du har gennemført Vista-valideringen på downloadsiden bliver Winhlp32 installeret automatisk og du kan fremover bruge hjælpefunktionen i ældre programmer uden problemer.