OpenOffice – Gratis kontorpakke på dansk.
Hvis du synes at prismærket på Microsoft Office har alt for mange ciffere – så prøv et helt gratis alternativ.
OpenOffice er er en gratis kontorpakke der kan bruges til tekstbehandling, regneark, præsentationer, databaser, tegninger osv. Du kan helt gratis og fuldstændig lovligt, downloade, installere og bruge OpenOffice på din computer.
Programmet fås med danske menuer og dansk stavekontrol – og du kan frit downloade ordbøger til mange andre sprog.
OpenOffice kontorpakken har (i grove træk) de samme funktioner og udseende som Microsoft Office – men du skal lige vende dig til nogle nye programnavne :-)
Writer – er til tekstbehandling og html-redigering
Calc – regnearksprogram
Base – databaseprogram
Impress – til præsentationer
Draw – tegninger og diagrammer
Math – matematiske formler
Du kan også åbne og redigere Word-dokumenter, Excel-regneark og Powerpoint-præsentationer i OpenOffice – men du kan dog ikke altid gemme dokumentet i nøjagtige det samme MSOffice-format igen.
OpenOffice kan endvidere eksportere dokumenter til PDF-formatet samt konvertere præsentationer om til Flash.
Læs mere om OpenOffice og download den danske version hos Openoffice.dk
Windows versionen af OpenOffice fylder ca 120 Mb og tager omkring 10 minutter at downloade på en 2mbit forbindelse. Under installationen kan du registrere dig som bruger af OpenOffice – men det er fuldstændigt frivilligt.
May 13th, 2009 at 17:44
Thank You.